Kapsejlads

SEJLADSBESTEMMELSER FOR ONSDAGSKAPSEJLADS

Der sejles efter ISAF’s kapsejladsregler (RRS 2009-2012), Skandinavisk Sejlerforbunds forskrifter (SKSF), Dansk Sejlunions forskrifter og Dansk Sejlunions Sejladsbestemmelser. Endvidere er nærværende sejladsbestemmelser samt meddelelser, som tillige opslås på tavlen i klubhuset senest 1 time før sejladsen, gældende. Der sejles efter DH-respitberegning TA.

Deltagelse:

Sejladserne er åbne for både med gyldigt DH-målebrev/ klassebevis.

Skipperen skal være aktivt medlem af SGS. Sejlklubbens bestyrelse har dertil bedt udvalget henstille til, at faste gaster skal være medlem SGS eller en anden sejlklub under Dansk Sejlunion.

Løbsinddeling:

Deltagerne inddeles i 3-4 løb med én samlet start.

Sejladser:

Der sejles i alt 16 sejladser fordelt på 2 serier:

  • Forår 8 sejladser (onsdage 4.5–22.6)
  • Efterår 8 sejladser (onsdage 3.8 – 21.9)

Start maj-aug. kl.19:00 og september kl.18:00.

Den 28.9 sejles en sejlads som ikke indgår i pointkapsejladserne og efterfølgende er der præmieuddeling for hele sæsonen.

Skipper/opstartmøde afholdes onsdag den 4.majl kl. 19:00, hvor der betales for sæsonen kr. 200 pr. deltagende båd.

Tidsbegrænsning:

3 timer i foråret & 2 1/2 time i efteråret.

Efter solnedgang Sejles der også efter kapsejladsreglerne og søfartsreglerne. Lanterner skal føres.

Vejret:

Der sejles ikke hvis det blæser mere end 12 meter pr. sek. i ét minut. Dette gælder for alle klubbens sejladser.

Baner:

Fast udlagt bane SØ for Mosede Havn. Banen består af 10 mærker, hvoraf det ene mærke tillige er det yderste start-/målliniemærke (placering/koordinater og kurs/afstand til første mærke fremgår af baneoversigt).

Banemærker Orange/gule, kugleformede bøjer og fritliggende mål/startliniemærke.

Banetype Signaleres fra signalmast på indermole ved visning af baneflag (talstanderne 1-8). Banetype vises med talstander for første krydsmærke. Ved kryds til mærke 1, 2, 3 og 4 holdes mærkerne om bagbord, men inden skal mærke 0 holdes om bagbord. Som sidste bøje skal mærke 0 holdes om styrbord. Ved kryds til mærke 5, 6, 7 og 8 holdes mærkerne om styrbord ligesom mærke 0 holdes om styrbord. Som sidste bøje skal mærke 0 holdes om bagbord. Mærke 0 skal altid respekteres som hhv. første og sidste mærke ved start og mål.

Afkortning:

Banen kan afkortes.(2 skud). Førende båd i hvert løb runder næste mærke, på forlangt side og sejler derefter i mål ved havnen. Efterfølgende både sejler samme bane. Efter sejlads afleveres logblad over sejladsens rundede mærker. Ved ikke afleveret logblad betragtes båden som udgået.

Løb 1

IF/Folkebåde sejler afkortet bane. Skippermøde forklarer nærmere.

Start- og mållinie:

Ved havnen mellem rødt flag på stage og mast/flag på indermole.

Kort bane Signalflag S over talstander (krydsmærke).

Startregler:

Regel 30.1 (uden om startmærkerne) er gældende for såvel startlinie som molehovederne, men signaleres ikke ved flag. En båd, som befinder sig på banesiden eller inden for molehovederne i det sidste minut før starten, skal runde startliniemærket, før den starter.

Startprocedure:

  • Varselssignal 1 skud 5 min. før start.
  • Klarsignal 1 skud 4 min. før start.
  • 1-minutssignal 1 skud 1 min. før start
  • Startsignal 1 skud

Tilbagekaldelse:

Individuel tilbagekaldelse vil blive signaleret umiddelbart efter starten med signalflag X ledsaget af lydsignal.

Generel tilbagekaldelse signaleres umiddelbart efter starten med signalflag “1. lighedsstander” og 2 skud.

Pointgivning:

Der gives point i henhold til Tillæg A ved anvendelse af lavbonuspointsystem. I hver serie fratrækkes de 2 dårligste placeringer for sejladser, der gennemføres for det pågældende løb. Gennemføres der 5 eller færre sejladser i serien, kan der kun fratrækkes én placering.

Protester:

Protester meddeles til dommer og skal være afleveret skriftligt til sejladsledelsen senest 1 time efter sejladsens afslutning.

Protestkomite består af Steen Mast, dommeren og et medlem fra kapsejladsudvalget. Protestbehandling sker så vidt muligt den følgende onsdag.

Præmier:

Samlet præmie for sæsonen gives til hver 3. tilmeldte båd i hvert løb. Præmieoverrækkelse finder sted efter årets sidste sejlads. I tilfælde af pointlighed er det samlede resultat for efterårssejladserne udslagsgivende. Ikke afhentede præmier tilfalder kapsejladsudvalget.

Deltagergebyr:

Kr. 200,- for hele sæsonen (16 sejladser, inkl.evt. klubmesterskab).

Ansvarsfraskrivning:

Deltagerne deltager i stævnet fuldstændig på deres egen risiko.(Se regel 4, beslutning om at deltage.) Den arrangerende myndighed påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af eller før, under eller efter stævnet.

Forsikring:

Hver deltagende båd skal være omfattet af en gyldig tredjeparts ansvarsforsikring.

Forslag: ved afkortet bane rundes sidste mærke, så 360 grader runding undgås.Løb 2/3 sejler også kort bane. Forslag behandles efter 4/5 efter sejladsen.

Du kan du melde dig og båden til på denne formular:

Dit navn (påkrævet)

Din e-mail (påkrævet)

Mobil nummer

Bådtype (eks. X-79, Albin Nova, Nosepicker 23) (påkrævet)

Bådens navn (påkrævet)

Sejlnummer (påkrævet)

TA-mål. (TANS mål hvis du sejler uden spiler, og skriv da "TANS" i feltet også (påkrævet)

Spam-kontrol (påkrævet)
7+7=? 

  • Kategorier