Køge 30 sømil resultater

Vi har fra flere rimeligt pålidelige kilder fået besked om resultaterne af anstrengelserne i søndags. Det forlyder at der blev målt op til 16 m/s ude på banen, og med det in mente er det jo næsten en præstation bare at nå hele vejen rundt.

Bjarne Carlsen:

Her er lidt om sejladsen i søndags.

Kapsejladsen i Køge var KJS 30 sømil, som har eksisteret i mange år. Fra SGS deltog i år 4 både.

Sejladsen forgår med ”omvendt handicap” dvs. de langsomste både starter først, hvilket medfører, at man kender sin placering, når man går i mål. Sejladsen forgik i frisk vind 10-12 m/s og en hel del sol. Man så ikke mange spilere, rigtigt Folkebådsvejr. Folkebåden blev dog i år kun nr. 2 overalt. Overaltvinder blev en Karavel 10m med eksotiske sejl og utallige ”bøffer” til luv.

Hilsen
Int. 806 – DEN 81

Af resultatlisten fremgår det at Bjarne blev vinder af DH1 klassen. Flot!