Klubaften torsdag den 2. november kl.18

Torsdag den 2. november bliver der lejlighed til et gensyn med langturssejlerne
Birthe og Jørgen Barleth.
I lighed med mødet i marts starter vi aftenen med at byde på ostebord kl. 18 og ca. kl.
19 starter fortsættelsen af foredraget med billeder derfra hvor vi efterlod Birthe og
Jørgen med billeder fra Vanuatu og ankomst til Australien.
Prisen for deltagelse er 50 kr. for mad og 10 kr. pr. glas vin.
Bindende tilmelding senest tirsdag den 24.10.17 til: britta@sgs-greve.dk
2007_0224_185855
Birthe og Jørgen berettede i første halvdel om deres oplevelser gennem 12 års sejlads
på verdenshavene med et detaljeret indblik i livet på de steder de besøgte. De forlod
DK i 1999 og vendte først tilbage i 2011 efter at have været hele jorden rundt og det
bliver spændende at høre hvordan de er sluppet igennem piratområdet.
Med sejlerhilsen
Bestyrelsen

Bestyrelsesnyt – september 2017

Sammendrag af referat fra bestyrelsesmøde den 21. september 2017:
1: Meddelelser fra formanden.
Fra Havnen:
-Bådoptagning i oktober er nu aftalt til uge 43. Der har undervejs været flere misforståelser til
tidspunktet. Aftalen er udmeldt på hjemmesiden. Til næste år bliver optagningen i uge 41, og med mulighed for uge 43.
-Havnebelysningen skal renoveres. Der indhentes tilbud på udskiftning af armaturer.
-Fiskebutikken har udvidet udendørsarealet og vil fremover også sælge øko-is og øl.
-Vejrstationen på havnens hjemmeside vil blive repareret.
-Alle havnepladser er pt. udlejet.
Øvrigt
-Nils Fjøs overtager ansvaret for kapsejladsbanen.
-Pasning af baren til havnefesten gav SGS en indtægt på kr. 4.350.
-Facadeelementerne til klubhuset bliver leveret i uge 41.
-Vindskederne på ”Humlebo” trænger til udskiftning.
-Køkkenet trænger til maling.
-Dør og vinduer i gang og køkken bør gennemgås for råd og andre skader.
-Der er indkøbt en vingave til vores æresmedlems, Jørgen Krogdahls, 90 års fødselsdag.
2. Meddelelser fra bestyrelsen – bordet rundt.
Britta:
-Invitation til standernedtagning er udsendt.
-Afregner indkøb af storsejl til skolebådene med kommunen.
Niels:
-Kapsejladsbøjerne tages på land i løbet af en uges tid.
-Til næste år: bøjerne males og omnummereres og banen ønskes placeret tættere mod land.
3: Vinteraktiviteter.
Forslag/status, kommende arrangementer:
– ”Jorden rundt sejler” med vin/ost. 2. halvdel af sejladsen, den 2. november 2017 kl. 18.00. (Bent).
-Jan Emkjær’s tur med Langturssejlerne. Bent kontakter Jan, med henblik på klubaften evt. den 18. januar 2018.
-Cafe Fremtiden, Allan/Jesper den 1. marts 2018. (Heino)
Eventuelt:
-Turen til Flakfortet blev en succes med 8 deltagende både.
-Medlemstallet er svagt nedadgående:
Vi skal til stadighed arbejde med gode ideer til at øge tilgangen.
Referat Heino Sayk 25.09.2017.

Fællestur til Flakfortet 16. og 17. september.

 Vi afsejlede lørdag morgen efter skippermøde. Vinden frisk fra vest så vi strøg derudaf i dejlig sol og efter 4 timer anløb vi fortet, 8 både i alt med 16 personer, efter velkomst-øl fælles hygge på flakfortet, gåtur øen rundt, vi gik den 2 gange for at få lidt motion. Kl. 17 var der sundowner gin og schwebbes, isterningen medbragt af Søren og Birgitte. Søndag morgen lovede DMI bygevejr så vi sejlede hurtigt hjemad efter lidt morgenregn. Vi kunne godt se det regnede og tordnede over København og Malmø, men vi sejlede lige imellem det i blandet sol og lidt vind i starten, men senere for motor.
Hyggelig weekendtur
B & M
Flakfortet (2)

Billederne findes også under: “BILLEDE OG LYD”

Duelighedsprøve september 2017

En hilsen fra Sejlerskolen.
Duelighedsprøven, forløb over 2 dage på grund af manglende vind den første dag.
Censor er Jørgen Ærenlund
De nye diplomindehavere er:
Peer Sveigaard Jørgensen ( i rød redningsvest)
Mikkel Bang Jakobsen (i sort svømmevest)
Ronnie Hammar (gast iført camouflagejakke)
2381
Prøverne fandt sted den 20. og 21. september.
Stort til lykke med sejlads og diplom   📣
 Der er flere billeder hvis du klikker “Sejlerskole”
Venlig hilsen
Jørgen Albertsen, SGS

Stander-nedtagning søndag 1. oktober 2017

 SGS stander A
Stander-nedtagning søndag 1. oktober 2017
SOL
 10.30: Skippermøde
 11.05: Start på sejlads for:
Tirsdagssejlere, onsdagssejlere, skolesejlere m.fl.
 13.00: Stander stryges
 13.05: Frokost i klubhuset
Tilmelding er ikke nødvendig, meddeler bestyrelsen, Så er der ingen undskyldning for ikke at komme og være med.
Medbring selv mad og drikke til et par hyggelige timer

 

SGS fællesturen går i år til Flakfortet.

I år skal vi prøve noget nyt, vi giver konerne en friaften.
Flakfortet
Vi spiser på Flakfortets restaurant.
Vi sejler fra Mosede Lørdag d.16 sep. ca. Kl. 09:00, efter skippermøde ved klubhuset.
Vi spiser på fortets restaurant kl. 18:30.
Af hensyn til reservation med havnefogeden og restauranten, vil jeg gerne have en
tilmelding senest onsdag d. 13. sep. gerne før, så jeg kan vurderer om der er mulighed for at det kan gennemføres. Send en mail til emkjaer@hotmail.dk
Menu:
AftenBuffet 295,-
Kun mod forud bestilling og min. 10 pers.
Store friterede rejer og sweet chili bagt laks med frisk salat og hj.lavet krydderurte dressing.
Helstegt US okseculotte med kartoffelbåde, bagte svampe samt små tomater og rødvins sauce.
Provence stegt nakkefilet med stegte kartofler, torvefriske grøntsager og svampesauce.
Cajun stegt kylling med marineret kartoffelsalat af nye kartofler, rødløg, radiser og forårsløg.
Tomatsalat med rødløg, mozzarella, små sorte oliven og frisk basilikum.
Frisk romaine salat med feta, melon, artiskok og jordbær.
2 slags ost.
Frugtfad
Hj.bagt brød.
Turudvalget Jan
Se fortets hjemmeside http://www.flakfortet.com

Portalen udendørs Mosede Havn

FællesspisningPortalen
Som annonceret i Sydkysten underholder Jacob Svejstrup & Band og Carlsson´s A-Train søndag den 27. august fra kl. 14.
Roklubben og SGS sælger drikkevarer og deler overskuddet derfra.
I den forbindelse kunne de der har tid og lyst samles i klubhuset kl. 12.00 til en fælles frokost efter samme model som til stander op og ned – dvs. man medbringer selv alt.
Med sejlerhilsen
Bent Jørgensen

Bådoptagning uge 43

Vi beklager de forskellige meldinger der har været her på hjemmesiden som skyldes kommunikationsvanskeligheder om bådoptagningen i efteråret 2017.

Som det fremgår af opslag på havnekontoret er der nu fastlagt optagning i uge 43 med start den 23.10.

Det er SGS ønske, at der er valgfrihed omkring optagning i uge 41 og 43 således at dem, der vælger uge 43, eventuelt må acceptere en ny land plads. Det er ikke lykkedes i år men gennemføres næste år.