Til søs med Mikkel Beha

Billede

Onsdag den 25.3.2015 på Greve Bibliotek

Som tidligere nævnt har vi været i kontakt med Greve Bibliotek omkring et samarbejde med at lave en aften med Mikkel Beha. Det er lykkedes således at arrangementet bliver offentligt og afholdes på Greve Bibliotek til en entrepris på Kr. 100,- pr. person. Arrangementet er annonceret i Sydkysten den 9.1.15 sammen med øvrige biblioteksarrangementer og adgangsbilletter skal købes på nettet efter princippet først til mølle på www.grevebibliotek.dk eller følgende direkte link til enkeltbillet

http://www.enkelbillet.dk/?pid=bevt&eventid=130810

 Omtalen er som følger:

Til søs med Mikkel Beha

 ved TV-vært, journalist, søfarer mm. Mikkel Beha Erichsen

Onsdag den 25. marts kl. 19.30 på Greve Bibliotek

Vi skal på eventyr på de store verdenshave i aften!

Som guide har vi fået TV-vært, journalist og sømand Mikkel Beha Erichsen. Siden han var helt lille har eventyret og rejserne til søs været en stor del af hans liv. Han er søn af Troels Kløvedal og voksede op på Nordkaperen, så her blev grunden lagt til et voksenliv som skipper sammen med hans egen familie.

Mikkel fortæller levende om at rejse med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner, men også om det hårde slid, det ind imellem kan være at få sine drømme til at gå i opfyldelse.
Mikkel viser billeder fra et langt liv på verdenshavene og klip fra TV-serien ”Kurs mod fjerne kyster” og fortæller om alt det, man ikke ser på TV. Mikkel er en engageret og nærværende fortæller, der med stor glæde deler ud af de mange oplevelser køjesækken er fyldt med.

Mød op til en eventyrlig aften, hvor du ikke får beskøjter men lidt sødt til et glas vin.

Billetter á 100 kr.

Kontakt

Grete Holm Nielsen
Portalen 2
2670 Greve
43 95 80 00
ghn@grevebib.dk

Cafe Fremtiden mandag den 19. januar 2015

Nu åbner Cafe Fremtiden igen med årets første arrangement i Klubhuset. Det er som tidligere den Fantastiske Duo Allan og Jesper der står for at føre os gennem en hyggelig og sjov aften med et alsidigt program der ser ud som følger:

Menuen bliver “Thai suprise” samt kaffe & premiere-lagkage – pris: 50,- vin 10,-/glas.

Programmet:
18.00 ankomst
18.30 spisning
19.30 Fællessang
19.45 Premiere Havnefilm v. Hans Henrik
20.15 stående applaus
20.20 Banko (20,-/plade) & kaffe/kage
21.30 Fælles oprydning

Tilmelding senest onsdag den 14. januar 2015 til Kurt Mortensen

Vel mødt og Godt Nytår

Festudvalget

 

 

Standeren stryges den 12. oktober

Standernedtagning søndag den 12. oktober 2014.
Medbring selv mad og drikke til et par hyggelige timer.

10:30 – skippermøde
11:05 – Start på sejlads*)
13:00 – Stander stryges
13:05 – Frokost i Klubhuset
*) Sejladsen er for tirsdagssejlere, onsdagssejlere (de kalder sig vist for kapsejlere), skolesejlere, m.fl. (=alle sejlere …)

Tilmelding er ikke nødvendig, melder Bestyrelsen, så der er ingen undskyldning for ikke at komme og være med .. Vi ses !

Fællestur i solskin ?

Sejlklubben Greve Strand - fællestur i Solskin

Vejrudsigter udtrykt i profetier om enten det ene eller det andet vejr er som hovedregel udtryk for det mest sandsynlige vejr eller i nogle tilfælde et gennemsnit af mulige udfald. For den kommende weekend, hvor der jo er arrangeret FÆLLESTUR synes der er at være en slags konsensus om at vejret bliver alletiders.

Så hold jer ikke tilbage. Der skulle være en hel del bådpladser for enden af ruten og rigeligt kul i grillen! Turudvalget AKA Jan modtager tilmeldinger på emkjaer@bigfoot.com.

SGS Fællestur 12-13-14 sep. 2014

Vi sejler til Kalkbrænderihavnen (Sundkrogen).
Afgang fra Mosede fredag eller lørdag efter eget temperament.
Lørdag over middag (ca. kl. 14.00 ) cykler/går vi ud og ser på den nye krydstogtterminal, og nogle af de andre nye ting der er kommet på Nordhavnen. (medbring egne cykler) Jeg lægger ruten til cykel/gå turen.
Vi går hvis ikke alle har cykler med, alternativt deler os i to hold.
Grillen tændes kl 18.00 på pladsen ved klubhuset, jeg prøver om vi kan få adgang til klubhuset.
Tilmelding til turen er ikke nødvendigt, men det er nemmere at holde alle informeret om ændringer til turen, hvis i sender mig en mail med, tlf., deltagerantal, afsejlings tidspunkt, og om du/i medbringer cykle.
Jeg opretter en mail-liste, og rundsender til alle tilmeldte.

Håber vi ses.
Turudvalget /Jan
emkjaer@bigfoot.com

Sankt Hans Aften

Grillen tændes kl. 18:00.
Tag selv mad med til grillen og nyd aftenen i det bedst tænkelige selskab.
Storslået bål og fyrværkeri ved Mosede Fortet når mørket falder på. Husk sikkerhedsafstanden på 100 meter, som også gælder, hvis du kommer fra vandsiden.

Forårets fællestur

Kristi Himmelfartstur d. 29 maj til 1. juni 2014

Turen går til Limhamn (Lagunen).
55°35,9N 12° 56,1E

Der afsejles fra Mosede d. 29 maj kl. 10. for dem der ønsker flotillesejlads. Skippermøde 9.30 i klubhuset.

Er stemningen for en lille omvej over Sundby sejlklub eller Ven, aftaler vi det på skippermøde.

Fredag er ikke fridag for alle, det betyder at fællesarrangementet først begynder lørdag middag, så kan alle nå at deltage, også dem der først sejler lørdag morgen.

Det er en god ide at huske båd cyklerne, der er 3,5 Km til Malmø

Turudvalget tænder grill ved klubhuset kl. 18. ( vi prøver om vi kan få adgang til klubhuset)

Fællesture har det med at blive ramt af vejrgudernes vrede, derfor er det en god ide at tilmelde sig til arrangementet. Send lidt info om dit afsejlings tidspunkt, hvor mange i er, båd navn, og telefonnummer. Til emkjaer@bigfoot.com. Men husk, det er kun en service så jeg kan holde jer informeret om arrangementet.

Jeg krydser finger for godt vejr og glæder mig til at se jer.
Turudvalget.

Se detaljer om programmet og aktiviteter undervejs HER.