Nøglepersoner

Det er med betydelig glæde at vi kan meddele, at Flemming Palne (billedet) har takket ja til at fungere som baneleder under IF-DM 1. til 3. juli. Flemming var som baneleder under IF-DM 2009 hovedansvarlig for, at et reglementeret DM kunne afvikles på normeret tid under meget vanskelige betingelser på den dengang meget stille Præstø Fjord. Det lover godt for den faglige del af arrangementet. At Flemming også er underholdende og udviser en smittende positiv indstilling til kapsejlads er bare et plus der følger med.

Formand for Protestkomitén bliver Peter Ditmar fra Søvernets Sejlklub. Også han virkede på denne post i 2009.

Briefing under IF-DM 2009

Briefing under IF-DM 2009

Bestyrelsesmøde den 19. januar

Sejlklubbens bestyrelse mødes den 19. januar.

  • Regnskab for 2009
  • Kontingent  2010
  • Budget for 2010
  • Generalforsamlingen den 18. marts

.. er nogle af punkterne på dagsordenen. Er du ved at brænde inde med ting, som du mener bestyrelsen måske skulle kigge på, så lad os høre om det. Gerne her på siden i form af en kommentar, således at vi måske kan engagere nogle til debat.

IF-DM siden

Der står ikke så meget … endnu. Vi har reserveret en side til alle de dokumenter der kommer i spil i forbindelse med IF-DM den første weekend i juli 2010, som det jo altså er os i SGS der skal være vært for. Der er grund til at glæde sig. IF-Klubben glæder sig, og det er jo en start. Og så er der efterhånden også nogle gæve SGS folk der har meldt sig under fanerne.

Vil du også være med – og der er altså plads til masser af hjælpende hænder – så kunne du forsøge dig med at kommentere indlægget her ved at trykke på “leave a comment” (det burde være på dansk alt det der, men vores webredaktion tror det hele skal være så internationalt!). Du kan også sende mig en mail eller ringe. Kontaktoplsyninger står som en undermenu under “Om SGS”.

IFDM2