Spottet

Der kom unægtelig lidt vand på frontglasset af kameraet, men det blev til billeder. Herunder (i midten af billedet) er det ‘vores’ X-40 med Bjarne og besætning, der ser ud til allerede få minutter efter den første byge med 20 m/s i Snævringen, Lillebælt, at have fået godt styr på trim, højde og fart. Det er Essex Girl der prøver at følge med ude til venstre.

FUNCUP8

Herunder er Allan på arbejde mens Brian holder øje med om det så er godt nok.

FUNCUP9

Og så et billede, der ikke kommer med hverken fordi det er en SGS-båd, at der er SGS sejlere ombord eller at billedets kvalitet skriger på offentliggørelse. Nej, billedet kommer med fordi jeg synes det er skønt at se, at der stadig er nogle der stiller til start i små og ikke nødvendigvis hurtige både. Distancesejladser som dem rundt om Fyn er for alle! Desværre kom denne Albin Viggen ikke hele vejen rundt .. denne gang.

FUNCUP10

Formanden har ordet II

FUNCUP3

Den 28. maj kl. 22:43 ringede jeg til telefon 6481 3339 og havde (omtrent) følgende samtale:

  • Fyncup, det er Claus
  • Godaften Claus, jeg hedder Jesper og ringer fra sejlbåden Tian, deltager nummer 361, med besked om at vi er udgået af sejladsen
  • Deltager nummer 361?
  • Ja, 3-6-1
  • Er besætningen OK?
  • Ja, tak, alle er OK
  • Hvor befinder I jer?
  • vi er ca. fem sømil vest fra Svendborg Sund
  • Har I brug for hjælp udefra? For at blive trukket i havn?
  • Nej. Mange tak. Vi løber lige nu for moter mod Svendborg, og det lader til at gå fint.
  • Hvilke problemer har i haft?
  • Vi har problemer med rorsystemet – vi kan praktisk taget ikke dreje til styrbord. Det blev lidt for underholdende i pustene.
  • Tak for meldingen. Kom godt i havn og ring hvis der er noget vi kan hjælpe med.
  • Det er os der takker. For et flot arrangement og en god oplevelse
  • Tak. Vi håber i kommer tilbage næste år og giver det et forsøg mere
  • Det gør vi helt sikkert

Min afsluttende bemærkning var selvfølgelig et løfte jeg ikke kan gøre meget for at opfylde af den simple årsag at det var Jann’s Centerline 40 jeg ringede fra, og jeg derfor selvfølgelig ikke kan love at “vi” deltager næste år. Men jeg tror jeg kan tilgive mig selv denne fortalelse, for jeg bilder mig ind, at et stort flertal af deltagerne på Fyncup ville have svaret det sammen. Det er simpelthen noget man gerne vil talbage til.

Jeg imponeres over den energi Bogense Sejlklub og lokalsumfundet på Nordfyn lægger i dette arrangement, og jeg føler en vis stolthed over, at ‘sejlerdanmark’ kan få sådan noget til at fungere så godt. Det kan det selvfølgelig kun fordi, der findes en hel del folk som ‘Claus fra Fyncup’, der uden at få andet for det end lidt kaffe og en ostemad, vælger at bruge en fredag aften og nat på at svare telefoninske henvendeler fra sejlerne. Jeg synes det er flot og inspirerende at opleve hvor meget der kan lade sig gøre …

Jeg har sikkert før nævnt hvorfor Fyncup i mine øjne er noget særligt:

  • Den lokale opbakning er kolosal, og som sejler føler man sig overordentlig velkommen. Stemningen i Bogense Havn er både tranportsejlads frem og tilbage værd.
  • Sejladsen er ikke længere end at de fleste kan klare den uden at følge et stringent vagtskema, men bare tage lørdag morgen på “opskuddet” og lidt mørk chokolade. Dem der klarer sig bedst har nok en mere avanceret plan for hvordan dampen holdes oppe henover natten, og det er et charmerende element, at der udover det rigtige trim, den rigtige bådhåndtering og den rigtige taktik også skal godt sømandskab til at komme godt rundt.
  • Alle deltagerne er vindere. Der er mange løb og dermed også mange løbsvindere. Og så er der hurtigste båd rundt (det er normalt en flerskrogsbåd), hurtigste kølbåd (i år var det med ikke ringere end HKH KP Frederik som skipper!), overaltvinderen (en Scankap 99 i år), og så alle os andre, der også vandt en lille sejr, fordi vi igen fik flyttet grænserne lidt.

Til overflod bliver man som deltager en del af et fællesskab. Vi er i år en hel del der er fælles om nogle begivenhedsrige timer i Lillebælt, og jeg er sikker på at snakken er gået ganske lystigt rundt på bådene i timerne efter ankomst til Bogense. Historierne er næppe blevet mindre dramatiske efter suppe og fadøl i madteltet. Af gode grunde fik vi ikke alle historierne at høre i Bogense, men telefonen har været brugt flittigt det sæneste døgns tid, og jeg glæder mig til at se Bjarne og besætning på havnen for at høre hvor meget gas de måte give den for at holde så tæt kontakt til X-40 kongerne i forreste del af deltet.

Jeg kunne på Fyncup i år glæde mig over det kammeratlige selskab med venner fra Sejlklubben og nye bekendte, som viste sig at være både skrappe sejlere og skønne positive mennekser. Jeg fik også oplevet nogle ting som jeg ikke tidligere har oplevet i en 40 fods båd. Og jeg fik snakket med Claus fra Fyncup. Jeg føler bestemt at jeg har vundet ved at tage med på Fyncup.

Her er lidt flere billeder fra sejladsen.

Niels og Pali nyder en kort periode med forårsvejr

Niels og Pali nyder en kort periode med forårsvejr

Efter et kort besøg på en sandbanke i Lillebælt fik Essex Girl fart i båden

Efter et kort besøg på en sandbanke i Lillebælt fik Essex Girl fart i båden

Lidt mere albuerum end på en Spækhugger

Lidt mere albuerum end på en Spækhugger

Så mageligt var det ikke hele vejen ..

Så mageligt var det ikke hele vejen ..

Den gode stemning var aldrig i fare

Den gode stemning var aldrig i fare

Skipper ser efter vind, erfarne og rolige Niels styrer cockpittet og Brian styrer

Skipper ser efter vind, erfarne og rolige Niels styrer cockpittet og Brian styrer

– o –

Jeg skal huske at skrive, at jeg den 5. maj med en e-mail svarede på spørgsmålet fra Ulrik, og at jeg har givet udtryk for, at aktivt medlemskab ikke er nøædvendigt, men at Ulrik selvfølgelig er meget velkommen til at fortsætte som støttemedlem.

Jeg kan iøvrigt berette, at bestyrelsen er igang med en gennemskrivning af Sejlklubbens love. Vi påtænker at kommunikere vores forslag tidligt på vinteren, således at vi kan tage debatten i god tid forud for den ordinære generalforsamling næste år.

(lukket for kommentarer pga. spam)

Spottet

Vi er heldige her på redaktionen, at vi i Sejlklubben har nogle både og besætninger, der gør sig bemærket i den slags begivenheder der bliver dækket mest intenst af den danske – og internationale – bådpresse. “Tian” og besætning sejlede lørdag og søndag Big Boat Challange i Kerteminde og vi har på sejlfoto.dk fundet billedet nedenfor.

Centerline40

Sejladserne lørdag blev aflyst på grund af tåge og vindmangel. Søndag blev tre sejladser gennemført, og at dømme på billederne var der til tider rigeligt vind. Vi glæder os til at høre fra Tian om spileren er klar til næste udfordring; FynCup fra Bogense på fredag.

Fejl i registreringsnummer – rettet

Det er jo næsten pinligt, og var det ikke fordi vi ellers er så glade for vores webredaktion, så ville de få med en tamp vådt skøde. På tilmeldingen til IF-DM står (stod) der et forkert registreringsnummer på den konto hvortil deltagergebyret skal indbetales. Det er nu rettet og for en god ordens skyld bringer vi lige hele det rigtige kontonummer her: 5021-1043489.

Undskyld ulejligheden.

IF DM Deltagerliste

IF-DM sektionen er blevet udviddet med en deltagerliste. Fristen for tilmelding er ganske vist først den 15. juni, men nu kan du altså følge med i hvor mange, og hvem ikke mindst, du kan få at se på vandet og/eller sejle med i dagene 1. – 3. juli 2010. Webredaktionen har lovet at opdatere listen så ofte som muligt.

SPAM

Grounded

Vi var lige ved at blive begejstrede da vi opdagede, at der var kommet 17 (!) kommentarer til annonceringen af forårets familiesejladser. Men så læste vi dem, og blev klar over, at Sejlklubbens hjemmeside nu er blevet så kendt derude i cyberspace , at den er blevet et værdigt offer for det såkaldte ’spam’ – altså beskeder som ikke har noget med sagen at gøre, men som blot sendes for at tiltrække besøgende til underlødige hjemmesider. VI har derfor truffet den helt administrative beslutning ikke at tillade flere kommentarer til det indlæg.

Ellers går det godt: På næste redaktionsmøde skal vi færdiggøre nye sider, så vi tør godt løfte sløret for noget af det I kan glæde jer til:

  • IF-DM deltagerliste
  • Resultater fra kapsejladserne om onsdagen

Og så har vi hørt rygter om at formanden barsler med en “Formanden har ordet II”, så der måske igen kan blive noget at kommentere på. Men det er altså foreløbig kun rygter …

Pas på knækkede pæle

Det kommer næppe bag på mange, at vinteren har været hård ved fiskernes grej. Alligevel vil vi gerne viderebringe en advarsel fra Havnekontoret om at der kan stå knækkede pæle i Køge Bugt, herunder også på stadepladserne omkring Mosede Havn. Fiskerne har allerede rimelligt godt styr på det derude, men det er en god idé at udvise skærpet opmærksomhed på de første ture. En mulighed er at holde sig fra bundgarnsområderne indtil alle passager er retableret. Så bliver turen til Vallensbæk efter is også lidt længere.

Boeje

Ser du en knækket pæl – sådan en der står og lurer lige under overfladen – så må du meget gerne notere position og give besked til Havnefogeden.

IF’ere! Velkommen til SGS

Det er med betydelig fornøjelse, at vi kan byde IF’sejlerne velkommen ombord hos Sejlklubben Greve Strand. Vores kvikke webredaktion har endelig fået skruet IF-DM sektionen sammen, og der skulle være mulighed for online tilmelding og bestilling af forplejning.

På bloggen har vi en kategori der hedder IF-DM. Alle nyheder vi bringer med relevans for stævnet kan således nemt findes i arkivet. Og så er der blevet talt om en gastebørs og en liste over tilmeldte både. Nogen må have travlt.

Bliv på frekvensen.

_DSC0098