Højvande

Fra Niels Fjøs har vi modtaget en stribe billeder af et betydeligt højvande i Mosede Havn her til formiddag. Anledningen til dette højvande var vejret igår eftermiddag og aften, som med vind fra NV og V pressede store mængder vand op i den Botniske Bugt. Da vinden løjede kom alt dette vand så farende ud af Østersøen og en del af vandet indfandt sig snart i Køge Bugt og i Mosede Havn.

Grafik fra Farvandsvæsenet kl 19:00 søndag:

Vejrkl1900-1

Vejrkl1900-2

Billederne fra Niels:

Hojvande-1

Hojvande-2

Hojvande-3

Hojvande-4

Hojvande-6

Har du også noget du vil dele med resten af Sejlklubben ? Så skriv til redaktionen. Vi er ikke så vrisne som vi måske giver indtryk af.

God, hyggelig og lærerig klubaften

Garmin-1

Så er det blevet vintersæson, men i stedet for at ærgre sig over, at båden står på land og der stadig er laaaang tid til foråret, ja, så er det en god ide, at få en hyggelig aften i vores klub.

Det var der rigtig mange, der benyttede sig af, da den første klubaften løb af stablen, torsdag d. 17. november. Emnet denne aften var:

Instrumenter i sejlbåde

– og til at guide os igennem et sandt hav af instrumenter, havde vi entreret med Søren Vesth og Christian Peetz fra GARMIN.

De to herrer gennemgik velvilligt de forskellige instrumenttyper, hvordan de anvendes, samt hvordan de let sammenkobles i et nyt og enkelt net.

Efter gennemgangen var der rigelig mulighed for selv at trykke på de opstillede instrumenter, som alle var funktionelle, så både AIS modtager og kortplottere kunne opleves live.

Det var bestemt ikke kedeligt, og Søren og Christian serverede det på en let forståelig og meget charmerende måde.

At dømme efter de mange spørgsmål, som blev stillet, var det et emne, som havde en bred interesse.

Og så var der ganske gratis med kaffe og småkager.

Så bliver det ikke meget bedre.

Hilsen Ove

Garmin-2

Garmin-3

Julegave og penge til sejlklubben

Sejlerbogen-1

I forbindelse med lanceringen af Sejlerbogen har danske sejlklubber fået et specielt juletilbud: Udover en aktuel julegave, kan man sikre sejlklubben lidt ekstra penge – 80 kr. per bog helt præcist! ….. Det er Øyvind Bordal, meget habil sejler og sejlsportsjournalist der står bag bogen, og den opmærksomme vil måske genkende et navn fra Sejlklubben på en af de første sider.

Køb bogen her og husk at trykke på SGS …

Klubaften med Garmin – 17/11

Nu starter vi igen med indholdsrige og hyggelige klubaftener. Og den første bliver

TORSDAG DEN 17. NOVEMBER 2011 KL. 19:00

hvor Søren Vesth og Christian Peetz fra Garmin vil komme og fortælle om

INSTRUMENTER I SEJLBÅDE

Tilmelding senest 15. november på liste i klubhuset eller på mail til Formanden (oveosj(at)gmail.com). Arrangementet bliver aflyst hvis der er for få deltagere. man ka jo eventuelt skrive en kommentar til dette opslag hvis man kommer ?!?!?!?