Klubaften 6. marts kl. 19:00

En fortælling om en dramatisk redningsaktion!
Besætningen ombord på Waverunner, har været i problemer ud for
New Foundlands kyst ved Canada, i mere end et døgn kæmpede
skipper Henrik Elmer og hans to gaster Ole Nick og Kim Rasmussen
mod uvejret . De blev til sidst reddet ombord på et Canadisk fartøj.
Ole Nick kommer og fortæller om ” oplevelsen” og slutter af med en
film som tv2 lavede om danskere i livsfarer.

//Betyrelsen

Café Fremtiden torsdag 27/2

Spørger  man fremidsfosrkere, trendbloggere, ungdommens elite og spydspidserne i den skandinaviske undergrundskultur om hvad Fremtiden byder på, hvad der bliver det helt hotte i tiden der kommer, hvad der fremover vil samle folk på tværs af køn, race,  generationer og foretrukne motorolie, så lyder der fra alle sider det samme svar. Og nu vil mange sikkert tænke, at der enten må være tale om Facebook, Twitter, Kristeligt Dagblads internetside eller den milde undren over hvad i alverden Dansk Sejlunion har gang i. Men nej. Lidt overraskende for nogen måske, men naturligvis helt i tråd med hvad Sejlklubben og dens medlemmer længe har fornemmet, så svarer alle disse eksperter i Fremtid samstemmende: “BANKO!”. Så er du helt oppe på beat’et, helt henne ved havelågen, længst fremme i bussen eller hvad det mest hippe nu måtte blive kaldt i dit hood, så ses vi til :

CAFÉ FREMTIDEN – TORSDAG DEN 27. FEBRUAR KL. 18:30

Chefkok Allan og hans lydige hold byder på Guldgullash m/mos og bagefter står den naturligvis på BANKO.

Det med småt: Guldgullash kt. 50,-. Smagsafstemt vin pr. glas kr. 10,-. Gratis vand og kaffe efter maden. Bankoplader sælges til priser der svarer til gevinstpotentiale.

TILMELDING SENEST ONSDAG DEN 26. FEBRUAR KL. 20:00 til jesper@sgs-greve.dk.

Det bliver alletiders ….

… Og der bliver fællessang! Med guitarakkompagnement! …

Nedtællingen begynder

IF DM 2014 - her billede fra 2010 udgaven

Det er jo – med lidt god vilje og en ligeså god hue – næsten forår udenfor. Og så skal vi til det igen. Ordne bådene, fabulere over hvorhen sommertogtet vil bringe os, og vi skal gense alle dem vi har savnet fra vi tog bådene på land, og glæde os til at hilse på de nye ansigter der måtte være kommet til.

Vi skal også til at forberede det der meget nemt kan blive årets begivenhed i Sejlklubben: Danmarksmesterskabet for IF-klassen. Vi kan se frem til at få Millionærkajen fyldt med IF’ere og Klubhuset fyldt med kapsejlere i alle aldre, der har en vis tradition for og ikke uvæsentlig øvelse i, at have det rart, også når der ikke lige kapsejles.

Redaktionen mener at vide, at Formanden pt. jagter Jesper for at få den formelle invitation klar til publicering her på siden, og derfra kommer det sikkert til at gå stærkt, og ihvertfald slag i slag. Tænker du allerede nu, at det da kunne være sjovt at være medhjælper til et DM, så tager du slet ikke fejl. Giv et prej her på siden eller direkte til Formanden.

IF-DM 2014 bliver sejlet i dagene torsdag den 3. juli – lørdag den 5. juli med søndag den 6. juli som reservedag og opvarmning onsdag den 2. juli. Det bliver alletiders!