Klubaften 18.01.18

Til årets første klubaften var der mødt 42 medlemmer der gerne ville høre om langturssejlernes sommertur og Jan indfriede forventningerne fuldt ud med et meget professionelt billede og filmshow, som der tydeligt var lagt et meget stort arbejde i.
Jan lagde ikke skjul på at vejret ikke havde været særligt venligt stemt på turen så den blev afkortet lidt med fravalg af London. Det blev til en masse stemningsfulde billeder og fortællinger om forløbet samt den barske natur med tidevand ved Vesterhavet. Aftenen gav måske andre inspiration til at prøve turen, der er en klassiker, fordi den kan gøres med stående mast eller det gav mindelser hos dem der har været afsted på floder og kanaler. Vi siger en stor tak til Jan.

Bestyrelsen

Klubaften torsdag den 18. januar 2018.

Torsdag den 18. januar kl. 19.00 har vi årets første klubaften
med Jan Emkjær hvor vi starter med at ønske hinanden godt nytår med et glas vin
med bobler og kage til.
Jan fortæller om emnet:
Sommerferie 2017.
Turen gik i år til Amsterdam og London.
Vi sejlede igen i år med FTLF’s flotille, der var afsat 3 uger til FTLF flotille fra
Fåborg til Amsterdam og Retur.
Vi tog 6 ugers ferie. Første uge brugte vi til turen til Fåborg, de sidste uger er til at nå
til London og hjem.
Kom i klubhuset d. 18 Jan. 2018 kl. 19:00, og hør resten af historien.
Vi ses.
Sejler hilsen
Jeanette og Jan
/SAILING LUVA
 Klubaften jan18