Så til søs med sejlerskolen 2018.

Lørdag d. 9. juni var der arrangeret dag-tur med sejlerskolen.
Vi mødtes i klubhuset hvor Ove bød velkommen og fortalte at vi skulle sejle i 4 både, Oves Westwind, begge skolebådene og Jørgens Fie. Det var lavet morgenkaffe hvor man fik hygge snakket, efter kaffen blev elever fordelt på bådene og fik fortalt dagens program som i år gik til Køge. På turen var der et par opgaver som skulle løses. Jeg sejlede med på Westwind, der var ingen vind at starte på så vi gik for motor, Jørgen i Fie prøvede at gå ud for sejl, men det var vanskeligt. Ud til første punkt gik det stille og roligt, vi fik lidt vind så sejlene blev sat, første sted var en bundgarnspæl m. to flag. Næste punkt var en flaske med flag i toppen som skulle bjærges. Der var nogle som ville bade, så vi lagde os stille så de fik sig en tur i det 19 grader varme vand. Derefter sejlede vi til Køge hvor vi spiste den medbragte mad og fik talt om turen. Vi blev igen fordelt på en ny måde så man fik sejlet mad andre.  Jeg sejlede hjem i Moseanden. Der var efterhånden kommet mere vind fra syd så vi fik en god tue til Mosede. Da alle var kommet i havn, snakkede vi om hvordan turen var gået, vi fik da fortalt at Preben som sejlede med Fie ville prøve mand over bord, så han var hoppet i vandet, og skulle bjærges, det havde man haft meget sjovt ud af, han var da gudskelov med i havn.
Det var en rigtig god tur, vejret var med os, solskin hele dagen, ingen vind i starten men senere 4-5 sm.
Hilsen Alex

Persondataforordningen 2018

GDPR: General Data Protection Regulation. 

Persondataforordningens krav pr. 25.maj 2018. Som tidligere omtalt træder ovennævnte i kraft den 25.5.2018. Selv om den især tager sigte på virksomheder, er det indskærpet at den også gælder for foreninger, og der kan vanke store bøder hvis advarsler fra Datatilsynet ikke efterleves.

Vi har gennemgået de berørte områder hos os og beskrevet de valgte løsninger samt sikret at vore brugere af data beskytter disse mod misbrug.

Som forening har vi behov for at indsamle følgende: Navn, adresse, mail, telefonnummer og alder. Aldrig cpr. nr. Informationerne indsendes desuden til Dansk Sejlunion, som er et krav for medlemskab.

Det nye i forordningen er, at alle har krav på at vide hvad der registreres og være med til at beslutte hvordan data må bruges. Navn og mailadresser er nødvendige af hensyn til betaling af kontingent og udsendelse af Sejleren fra DS. Persondata slettes ved udmeldelse af sejlklubben og dødsfald.

SGS udarbejder årligt en medlemsliste der hænger på opslagstavlen i klubhuset og bestyrelsen har besluttet at det er godt med en kontaktmulighed hvis der er behov.

Endvidere er det ikke tilladt at offentliggøre portrætbilleder uden tilladelse fra berørte hvorimod, det er ok at bringe billeder af sociale sammenkomster. Dvs.: Budskabet er –  at man kan blive slettet fra denne liste hvis man ikke mere ønsker sine data offentliggjort på denne liste i klubhuset. I dette tilfælde skal man give besked til Britta på mail: britta@sgs-greve.dksenest den 10. juni.

Med venlig hilsen

SGS bestyrelse 25.5.2018

Som supplement til denne information kan vi tilføje at vores hjemmeside ikke opsamler cookies.