Ankerkæden 2019

Helge lykønsker her Henning, årets værdige modtager af Kammerat-skabsordenen 2019.
Det har i år været let at finde den nye bærer af vores kammeratskabsorden:

Ankerkæden har i år fået en ny charms, det er en blok der bruges til at lette vægten. Når vi trækker i fællesskab, er opgaven meget lettere.

Selvom Henning er vores ældste medlem, har han altid tid og lyst til at give en hånd, at hjælpe os andre når der er behov.

  • Er altid villig til at tage sin tørn, også baks tørnen.
  • Når der skal udskiftes vindskeder, så er Henning der selvfølgelig.
  • Reparation af vores stole, det klarer Henning.
  • Han er aktiv sejler sammen med MaxiMogens.
  • Bestyrelsesformand i Bådtransportfirmaet.
  • Altid positiv, piber aldrig, heller ikke sidste år i 30o varme på Nyord.
  • Vi kunne blive ved og ved i en uendelighed, Henning er bare den helt rigtige bærer at vores Kammeratsskabsorden.

Tillykke til Henning

Helge

 

Søsætning forår 2019

Til generel orientering er der aftalt søsætning med Thurah fra den 23. april. Detaljeret plan slås op som sædvanlig. Der er desuden aftalt søsætning for nogle med Kenneth Skærtorsdag den 18. april. Hvis andre ønsker søsætning Skærtorsdag skal man tilmelde sig hos havnefogeden. Det er primært både placeret i første række på Havnevej, der har denne mulighed.