Bestyrelsesnyt – Januar 2020

1: Meddelelser fra formanden.

Fra Havnen:

-Jørn Larsen har ønsket at udtræde af havnebestyrelsen. Suppleant Per Tellessen indtræder derfor i bestyrelsen.

-Røgeriet planlægger at opføre en bygning ind mod SGS’s terrasse.

-Fiskerne Jørgen Aufeldt og Claus Olsen stopper med bundgarnsfiskeriet. Fremover vil de kun benytte ruser.

-Strandbeskyttelseslinien er ophævet, og det giver mulighed for at benytte nye arealer på strandengen til maritime formål. Bestyrelsen i havnen arbejder med flere muligheder.

2: Meddelelser fra bestyrelsen – bordet rundt.

Arne Bilsgaard fratræder som administrator for udlån af klubhuset. Bestyrelsen appellerer til at en frivillig melder sig til Britta hurtigst muligt.

-Der er indgået nye aftaler med forsikringsselskabet IF. 

-Hæve/skydedøren ved terrassen er flere gange efterladt i ulåst stand. Vi opfordrer alle til at være opmærksomme på dette.

-Niels Fjøs fortsætter som bøjeformand. Det har ikke været muligt at finde en afløser.

-Bordpladen ved kaffemaskinerne er skæv og flere mener at have fået stød. Vi beder husudvalget om at finde en løsning.

 3: Fremtid for optimistafdelingen.

-Der er ikke udsigt til at der kan etableres ny ungdomsafdeling. Bestyrelsen foreslår derfor at vi evt. forsøger at afhænde pavillonen og de efterhånden ret gamle joller. Endelig beslutning træffes på generalforsamlingen.

 4: Budget og regnskab.

-Regnskab for 2019 samt Budgetforslag for 2020 gennemgået.

-Britta tilretter budgettet og sender regnskabet til revision.

5: Generalforsamling 2020.

-Generalforsamling afholdes den 12. marts 2020.

-På valg er kasserer og to bestyrelsesmedlemmer (Ole og Heino), samt begge revisorer og alle suppleanter.

6: Vinteraktiviteter.

Foreløbig vedtagne/afholdte;

-Sejlerberetning Scandinavien rundt + ostebord, 7. november 2019.

-Julefrokost for alle SGS-kvinder, 4. dec. 2019.

-Julefrokost for alle SGS-mænd, 17. dec. 2019.

-Fiskeri i bugten + nytårskur, 16. januar 2020.

-Cafe Fremtiden, 27. februar 2020. 

-4 år med sejlbåd i Middelhavet, del 1, 26. marts 2020.

Forslag til kommende arrangementer:

-4 år med sejlbåd i Middelhavet, del 2, efterår 2020.                                                                        Bent opfordrer alle til at tænke kommende arrangementer.

7: Eventuelt.

-De udsendte invitationer til julefrokosterne gav kun et meget lille resultat. Fremover vil vi kun annoncere på hjemmesiden.

-Sejlerskolen ønsker ”reserveinstruktører”. Interesserede kan henvende sig til Poul Ottosen. 

Referat Heino Sayk 11.01.2020.

Klubaften den 16. januar 2020 kl.19

Vi starter det nye år med en klubaften hvor vores egen fisker – Claus Olsen –  kommer og fortæller om fiskeri som erhverv med hovedvægt på den måde det er sket i Køge Bugt gennem mange år. Fiskeri i Canada og på Bornholm vil også blive berørt ligesom havnens historie  vil blive flettet ind.

I lighed med sidste år ønsker vi hinanden godt nytår med et glas “champagne”.

Tilmelding ikke nødvendig.

Med sejlerhilsen

SGS