Den 28. maj kl. 22:43 ringede jeg til telefon 6481 3339 og havde (omtrent) følgende samtale:

• Fyncup, det er Claus
• Godaften Claus, jeg hedder Jesper og ringer fra sejlbåden Tian, deltager nummer 361, med besked om at vi er udgået af sejladsen
• Deltager nummer 361?
• Ja, 3-6-1
• Er besætningen OK?
• Ja, tak, alle er OK
• Hvor befinder I jer?
• vi er ca. fem sømil vest fra Svendborg Sund
• Har I brug for hjælp udefra? For at blive trukket i havn?
• Nej. Mange tak. Vi løber lige nu for moter mod Svendborg, og det lader til at gå fint.
• Hvilke problemer har i haft?
• Vi har problemer med rorsystemet – vi kan praktisk taget ikke dreje til styrbord. Det blev lidt for underholdende i pustene.
• Tak for meldingen. Kom godt i havn og ring hvis der er noget vi kan hjælpe med.
• Det er os der takker. For et flot arrangement og en god oplevelse
• Tak. Vi håber i kommer tilbage næste år og giver det et forsøg mere
• Det gør vi helt sikkert

Min afsluttende bemærkning var selvfølgelig et løfte jeg ikke kan gøre meget for at opfylde af den simple årsag at det var Jann’s Centerline 40 jeg ringede fra, og jeg derfor selvfølgelig ikke kan love at “vi” deltager næste år. Men jeg tror jeg kan tilgive mig selv denne fortalelse, for jeg bilder mig ind, at et stort flertal af deltagerne på Fyncup ville have svaret det sammen. Det er simpelthen noget man gerne vil talbage til.

Jeg imponeres over den energi Bogense Sejlklub og lokalsumfundet på Nordfyn lægger i dette arrangement, og jeg føler en vis stolthed over, at ‘sejlerdanmark’ kan få sådan noget til at fungere så godt. Det kan det selvfølgelig kun fordi, der findes en hel del folk som ‘Claus fra Fyncup’, der uden at få andet for det end lidt kaffe og en ostemad, vælger at bruge en fredag aften og nat på at svare telefoninske henvendeler fra sejlerne. Jeg synes det er flot og inspirerende at opleve hvor meget der kan lade sig gøre …

Jeg har sikkert før nævnt hvorfor Fyncup i mine øjne er noget særligt:

• Den lokale opbakning er kolosal, og som sejler føler man sig overordentlig velkommen. Stemningen i Bogense Havn er både tranportsejlads frem og tilbage værd.
• Sejladsen er ikke længere end at de fleste kan klare den uden at følge et stringent vagtskema, men bare tage lørdag morgen på “opskuddet” og lidt mørk chokolade. Dem der klarer sig bedst har nok en mere avanceret plan for hvordan dampen holdes oppe henover natten, og det er et charmerende element, at der udover det rigtige trim, den rigtige bådhåndtering og den rigtige taktik også skal godt sømandskab til at komme godt rundt.
• Alle deltagerne er vindere. Der er mange løb og dermed også mange løbsvindere. Og så er der hurtigste båd rundt (det er normalt en flerskrogsbåd), hurtigste kølbåd (i år var det med ikke ringere end HKH KP Frederik som skipper!), overaltvinderen (en Scankap 99 i år), og så alle os andre, der også vandt en lille sejr, fordi vi igen fik flyttet grænserne lidt.

Til overflod bliver man som deltager en del af et fællesskab. Vi er i år en hel del der er fælles om nogle begivenhedsrige timer i Lillebælt, og jeg er sikker på at snakken er gået ganske lystigt rundt på bådene i timerne efter ankomst til Bogense. Historierne er næppe blevet mindre dramatiske efter suppe og fadøl i madteltet. Af gode grunde fik vi ikke alle historierne at høre i Bogense, men telefonen har været brugt flittigt det sæneste døgns tid, og jeg glæder mig til at se Bjarne og besætning på havnen for at høre hvor meget gas de måte give den for at holde så tæt kontakt til X-40 kongerne i forreste del af deltet.

Jeg kunne på Fyncup i år glæde mig over det kammeratlige selskab med venner fra Sejlklubben og nye bekendte, som viste sig at være både skrappe sejlere og skønne positive mennekser. Jeg fik også oplevet nogle ting som jeg ikke tidligere har oplevet i en 40 fods båd. Og jeg fik snakket med Claus fra Fyncup. Jeg føler bestemt at jeg har vundet ved at tage med på Fyncup.

Her er lidt flere billeder fra sejladsen.

Niels og Pali nyder en kort periode med forårsvejr

Efter et kort besøg på en sandbanke i Lillebælt fik Essex Girl fart i båden

Lidt mere albuerum end på en Spækhugger

Så mageligt var det ikke hele vejen ..

Den gode stemning var aldrig i fare

Skipper ser efter vind, erfarne og rolige Niels styrer cockpittet og Brian styrer

– o –

Jeg skal huske at skrive, at jeg den 5. maj med en e-mail svarede på spørgsmålet fra Ulrik, og at jeg har givet udtryk for, at aktivt medlemskab ikke er nøædvendigt, men at Ulrik selvfølgelig er meget velkommen til at fortsætte som støttemedlem.

Jeg kan iøvrigt berette, at bestyrelsen er igang med en gennemskrivning af Sejlklubbens love. Vi påtænker at kommunikere vores forslag tidligt på vinteren, således at vi kan tage debatten i god tid forud for den ordinære generalforsamling næste år.

(lukket for kommentarer pga. spam)